Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Homøopatiske lægemidler til Galdekolik

Luk menu [X]

Se også Galdesygdomme.

Galdekolik og galdedysfunktion skyldes i reglen to ting:

  1. For rigelig ernæring og indtagelse af dårlige fedtstoffer (friture, dyriske fedtstoffer og stegt mad).
  2. Psykiske belastninger i form af stress, pres og irritation

Symptomerne på galdekolik er mere eller mindre stærke smerter i højre side af maven under ribbenskanten, utilpashed, sved, kvalme, pludselig afføringstrang, kitgrå afføring m.m.

Magnesium phos. D6 i akut dosering (50 dråber i et glas vand drikkes slurkvist over ½ time) hjælper i reglen meget hurtigt beroligende på psyke og galde. Derefter tager man Magnesium phos. D6 kurmæssigt (10 dråber 3 x dagligt, eller evt. flere gange om dagen) over en længere periode f.eks 1 måned.

Hvis symptomerne fra galden har stået på i længere tid, og kramper har været tilbagevendende, går man over til Cichorium comp., når de akutte reaktioner er standset med Magnesium phos. D6. Cichorium comp. virker både krampeløsnende og fordøjelsesfremmende.

Oxalis comp. er stærkt krampeløsnende og virker meget beroligende på psyken og dermed psykens negative påvirkninger af galden.

Hepar/Lycopodium organocomp. anvendes især, hvis galdeirritationen er forbundet med forstoppelse og luftdannelse.

Galdekolik kan skyldes, at en galdesten har sat sig fast i udførselsgangen til tolvfingeren (så er det et galdestensanfald). Her kan man prøve med varme omslag over lever/galde evt. med røllike-te. Det er dog langt fra altid, at kolik skyldes sten, som har sat sig fast. Ofte er der tale om, at galden er irriteret af fødevarer (f.eks. røgede madvarer), eller at reaktionen er psykisk, så man reagerer på vrede og irritation.

Hvis galdesmerterne varer ud over 3-4 timer, bør man søge læge. Det samme er tilfældet, hvis smerterne er forbundet med feber. I de fleste tilfælde er det så nødvendigt med en operation, hvor stenen/stenene og evt. galdeblæren fjernes.

Bemærk, at mange der har fået fjernet galdeblæren, fortsat kan få galdekolik. I de tilfælde er fortsat som beskrevet ovenfor.

Bemærk også, at mange mennesker har galdesten, uden det fører til symptomer.

Det siger sig selv, at det er vigtigt med diæt, når man oplever galdekolik: Man bør holde sig fra fede spiser, stegte og røgede ting. Ligesom man skal sørge for at holde gang i maven og undgå forstoppelse.

Sjælelig ro er også vigtig. Læs evt. mere i hæftet ”Naturlig hjælp til stress, søvnproblemer, depression og angst.

<< Tilbage

Ny søgning i Indikationsregister


Se hvor du kan købe homøopatiske lægemidler

 

Vigtig information om behandling med homøopati

Bemærk, at de lægemidler og råd, der er foreslået her, skal ses som forslag og impulser til en mulig behandling. En evt. klinisk undersøgelse hos egen læge bør ikke udelukkes.

Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopati. Ophør med lægeordineret medicin må kun ske i samråd med lægen.

Behandlingsforslagene her er generelle anbefalinger, som vil bedre tilstandene hos de fleste. Med homøopati behandler man ikke sygdommen, men det syge menneske og helt essentielt årsagen til sygdommen. Det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte persons specielle konstitution, sygehistorie m.m. ved den endelige ordination af homøopatiske lægemidler. En professionel behandler vil kunne hjælpe med at afdække sygdomsbilledet og give en mere individuelt tilpasset behandling.

Find en behandler, der arbejder med antroposofisk homøopati