Gratis lægemiddelbog

Meld dig til Almas nyhedsbrev, og få gratis Lægemiddelbogen som e-bog . Læs mere

Chamomilla comp.

Indhold
Atropa belladonna D6 / Magnesium phosphoricum D12 / Matricaria recutita (Chamomilla), radix D4
Galnebær / Magnesiumhydrogenfosfat / Rod fra vellugtende Kamille

Flaske med 50 ml

Anvendelse
Virker fysisk og psykisk krampeløsnende og beroligende. Midlet kan anvendes bredt, og alligevel meget præcist. Anvendes ved søvnproblemer på grund af anspændthed, ved indre uro, ved mavekramper, ved epilepsi, ved nervøs hovedpine, ved menstruationskramper og uregelmæssige menstruationer, ved tandfrembrudssmerter og ved tandsmerter ved boring. Ved nervøsitet, urolig søvn og mareridt, især hos børn.

Chamomilla comp. har vist sig at have en meget gunstig effekt på langt de fleste epileptikere. Midlet virker beroligende, og nedsætter antallet og længden af anfald. Indtag af lægemidlet har ofte bevirket, at epileptikere efter en længere periode har kunnet nedsætte, eller helt ophøre, behandlingen med konventionel medicin.

Bemærkninger
Ved uro: 5 – 10 dråber indtages 3 x dagligt, suppler evt. med Belladonna D30 v. sengetid.

Ved menstruationssmerter: Chamomilla comp. indtages kurmæssigt over 2-3 menstruationsperioder. Den første menstruation, efter start på Chamomilla comp., kan blive mere smertefuld end sædvanligt, og menstruationen
kan blive mere uregelmæssig. Senere i behandlingen finder kroppen sin nye balance, således at menstruationen bliver regelmæssig igen og uden smerter.

Ved tandfrembrudssmerter: 2 dråber 3-5 x dagligt.

Ved psykisk krampeløsning og epilepsi: 5-10 dråber 3 x dagligt.

Ved akutte mavekramper: 30-50 dråber i et glas vand drikkes slurkvist over ½ time.

Ved forstoppelse hos spædbørn indtages 5 dråber i lidt vand, 2-3 gange ved sengetid.

Vejledende dosering
Voksne: 10 dråber 3 x dagligt.
Børn: 2-7 dråber 3 x dagligt.

Akut dosering
50 dråber (børn: 25 dråber) i et glas vand, som drikkes slurkvist over ½ time, eller 10 dråber (børn: 5 dråber) hver ½ time dagen igennem, indtil mærkbar forandring indtræder.