Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Homøopatiske lægemidler til Sygdomsangst (Hypokondri)

Luk menu [X]

Angst og frygt

Artikel fra hæftet Naturlig hjælp til stress, søvnbesvær, depression og angst

Angst kan vise sig på mange måder. Ofte i forbindelse med andre sygdomme som depression, ADHD, autisme, hjertesygdom m.m. Det kan være i form af panikangst i forbindelse med f.eks. højdeskræk, tandlægeskræk, angst for hunde og edderkopper, klaustrofobi m.m. Det kan også være som præstationsangst, eksamensangst eller lampefeber. Eller angsten kan vise sig som dødsangst, nervøst hjerte eller frygt for sygdomme, man hører, andre lider af.

Aconitum D30 anvendes ved pludseligt optrædende heftig angst, f.eks. tandlægeskræk, klaustrofobi, angst for hunde og edderkopper m.m. Akut dosering: 50 dråber i et glas vand, drikkes slurkvist over 15 minutter, inden flyrejse, tandlægebesøg, eller hvad der ellers fremprovokerer angsten.

Ved siden af denne akutte behandling kan man kurmæssigt indtage Tabacum comp. eller Cuprum met. D30 i 1-2 måneder for at arbejde på mere grundlæggende at berolige psyken og binyrerne.

Rebalance anvendes til en knapt så akut og stormende angst f.eks. eksamensangst og præstationsangst. Altså en angst, som bygges op i forbindelse med kommende begivenheder. Hvis der er tale om en person, som generelt let bliver ængstelig, kan vedkommende før disse kommende begivenheder opleve at få mavesmerter og måske endda tynd mave, hovedpine, søvnforstyrrelser og hyppig tissetrang.

Argentum nitricum D6 er et grundlæggende middel til behandling af eksamensangst. Lægemidlet styrker hjernen og fordøjelsens modstandskraft over for stress og dæmper reaktioner på nervøsitet, som f.eks. ”sommerfugle i maven”, kvalme, opkast og diarré. Samtidig nedsættes risikoen for, at man under eksamen glemmer stoffet.

Supplér evt. med Stibium met. D10, som stabiliserer hjerterytmen, dæmper nervøsitet og hjertebanken, samt styrker koncentrationsevnen, hukommelsen og evnen til at tænke kreativt.

Phosphor D12 anvendes til personer, som føler sig ængstelige og frygtsomme. De farer sammen ved den mindste lyd, har en livlig fantasi og forestiller sig let farer som ikke eksisterer. Hjertet begynder at banke heftigt, og de bryder sig slet ikke om at være alene. Ofte er det hurtige, intelligente og tynde personer med et hurtigt stofskifte.

Aurum met. D6 gives til tynde, melankolske mennesker, som let overvældes af angst. Det kan være dødsangst – for deres egen eller en nærtståendes død. De kan være bange for, at deres hjerte holder op med at slå, eller bange for, at de bliver alvorligt syge. Især, hvis de hører om andre, der lider af en alvorlig sygdom, eller som endog er død af den. De får let hjertesymptomer i form af hjertebanken, sammensnøren ved hjertet, uregelmæssig puls, oplever at hjertet løber løbsk m.m. Samtidig har de som regel tendens til lavt blodtryk.

Ambra comp. virker særdeles beroligende, men også sløvende. Det kan anvendes ved dyb angst, hvor de andre midler ikke er tilstrækkelige. Eksempelvis til personer, som både psykisk og motorisk reagerer voldsomt, hvis de udsættes for noget, de er bange for. Det kan være en autist, som reagerer på sin angst for hunde med muskelspændinger, og som begynder at løbe og måske at skrige.

<< Tilbage

Ny søgning i Indikationsregister


Se hvor du kan købe homøopatiske lægemidler

 

Vigtig information om behandling med homøopati

Bemærk, at de lægemidler og råd, der er foreslået her, skal ses som forslag og impulser til en mulig behandling. En evt. klinisk undersøgelse hos egen læge bør ikke udelukkes.

Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopati. Ophør med lægeordineret medicin må kun ske i samråd med lægen.

Behandlingsforslagene her er generelle anbefalinger, som vil bedre tilstandene hos de fleste. Med homøopati behandler man ikke sygdommen, men det syge menneske og helt essentielt årsagen til sygdommen. Det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte persons specielle konstitution, sygehistorie m.m. ved den endelige ordination af homøopatiske lægemidler. En professionel behandler vil kunne hjælpe med at afdække sygdomsbilledet og give en mere individuelt tilpasset behandling.

Find en behandler, der arbejder med antroposofisk homøopati