Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Homøopatiske lægemidler til Svagt immunsystem

Luk menu [X]

Immunforsvar

Artikel fra hæftet 50+ og homøopati

Vores immunsystem spiller en helt afgørende rolle for vores sundhedstilstand. Især har det stor betydning, at vi er i stand til at modstå og bekæmpe akutte infektioner, så man undgår, at de bliver kroniske. I det følgende afsnit omtales lægemidler, som aktiverer immunsystemet på forskellige måder.

Echinacea comp. er et plantemiddel, som først og fremmest bruges forebyggende til at aktivere immunsystemet og rense kroppen for latente infektioner. Det indeholder solhat, som er kendt for sin styrkende virkning på blodets hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer spiller en vigtig rolle for kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Echinacea comp. indeholder desuden timian og salvie. Disse to planter har en rensende, infektionsbekæmpende og desinficerende virkning. Indtag Echinacea comp. i vintermånederne for at gøre kroppen modstandsdygtig over for vinterens infektioner.

Argentit comp. er et homøopatisk lægemiddel til brug ved mange forskellige akutte infektioner, f.eks. halsbetændelse og blærebetændelse. Det giver immunsystemet et kraftigt boost, og helbredelsesprocessen i kroppen går betydeligt hurtigere. Det er vigtigt samtidig at supplere med det specifikke homøopatiske lægemiddel til den aktuelle infektion eller betændelse. Man kan ofte bekæmpe en netop opstået infektion ved at indtage akut dosis af Argentit comp. ved sengetid. Det bevirker, at man falder i dyb søvn og måske sveder i løbet af natten. Det styrker især immunsystemet, når det indtages før sengetid.

Ferrum phos. D12 er en homøopatisk jern/fosfor-forbindelse, og kroppen har brug for jern, når den skal bekæmpe infektioner. Mange mennesker mangler jern, især kvinder og mindre børn. Det gør det sværere for dem at bekæmpe infektioner.

Man kan supplere immunstimuleringen med Triplex organocomp. ampul, akut dosering, når man er ramt af en infektion. Dette organmiddel virker meget regenererende på kroppens immunforsvar.

Endvidere er et middel som Thymus comp. særligt opbyggende på brislen, som er den vigtigste kirtel i kroppens immunforsvar og er godt at supplere med, såfremt man er nødsaget til at indtage antibiotika.

 

Immunsystemet

Artikel fra hæftet Naturlig hjælp til graviditet, fødsel og spædbørn

Spædbarnets immunsystem er meget sart forankret. Derfor indeholder modermælken stoffer, som beskytter barnet mod infektioner. Hvis spædbarnet er blegt, hele tiden lidt forkølet og måske har let til øjenbetændelse, kan man alment styrke barnets immunsystem med det homøopatiske lægemiddel Ferrum phos. D12 (3 dråber i lidt vand 2 x dagligt).

Penicillin var et vidundermiddel, da man begyndte at anvende det i begyndelsen af 1950’erne, og det har reddet mange menneskeliv lige siden. Desværre er brugen af penicillin og antibiotika blevet overdrevet, og det har ført til udvikling af nye antibiotika-resistente bakterier, som penicillin ikke længere kan bekæmpe. Alene af den grund er det blevet strengt nødvendigt at udvikle andre metoder end antibiotika til at bekæmpe infektioner.

Homøopatien har vist sig fremragende til at bekæmpe mange lettere infektioner som f.eks. blærebetændelse, mellemørebetændelse, forkølelser, bronkitis, halsbetændelse og børnesår, så man ikke hver gang behøver at gribe til antibiotika. På den måde nedsætter man risikoen for, at der udvikles resistente bakterier.

Antibiotika: At give noget, der går imod det levende (anti = imod, bios = liv).

Ny forskning viser også, at antibiotikabehandling i sig selv heller ikke er helt uproblematisk. Forskningen har tydeliggjort, at antibiotikabehandling ikke nødvendigvis slår alle bakterier ihjel. I forbindelse med antibiotikabehandling har det vist sig, at en del af bakterierne blot mister deres cellevæg, så der dannes et større eller mindre antal ”cellevægsfrie bakterier”. Problemet med disse cellevægsfrie bakterier er bl.a., at de har mulighed for at trænge ind i cellerne og nedbryde dem indefra.

ANTIBIOTIKA TIL BABYER ØGER RISISKO FOR ASTMA
”Astmaforsker og konsulent Kari Risnes har bevist, at det at give antibiotika til børn under 6 måneder, og risikoen for at udvikle astma har en klar sammenhæng. Vi fandt, at risikoen, for at børnene havde astma som seksårige, var 50 procent højere, hvis de havde fået antibiotika som spædbørn. "Det er en markant stigning,” siger Risnes.”
Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet

Et andet problem er, at immunsystemet genkender bakterier på deres cellevæg. Derfor kan systemet ikke genkende de cellevægsfrie bakterier. Med det resultat, at bakterierne uhindret kan blive i den menneskelige organisme uden at blive genkendt og nedbrudt.

Mange behandlere har erfaring for, at behandling med antibiotika ikke fører til en genopretning af sundhedstilstanden, men derimod ofte resulterer i en kronisk svækkelse med tilbagevendende infektioner Det bekræftes af forskellige undersøgelser. For eksempel viser et nyere offentliggjort studie fra Norges Naturvidenskabelige Universitet, at spædbørn, der har fået antibiotika, har øget risiko for at udvikle astma senere i livet.

 

Se også Betændelse (Inflammation, generelt) og Feber.

<< Tilbage

Ny søgning i Indikationsregister


Se hvor du kan købe homøopatiske lægemidler

 

Vigtig information om behandling med homøopati

Bemærk, at de lægemidler og råd, der er foreslået her, skal ses som forslag og impulser til en mulig behandling. En evt. klinisk undersøgelse hos egen læge bør ikke udelukkes.

Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopati. Ophør med lægeordineret medicin må kun ske i samråd med lægen.

Behandlingsforslagene her er generelle anbefalinger, som vil bedre tilstandene hos de fleste. Med homøopati behandler man ikke sygdommen, men det syge menneske og helt essentielt årsagen til sygdommen. Det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte persons specielle konstitution, sygehistorie m.m. ved den endelige ordination af homøopatiske lægemidler. En professionel behandler vil kunne hjælpe med at afdække sygdomsbilledet og give en mere individuelt tilpasset behandling.

Find en behandler, der arbejder med antroposofisk homøopati