Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Homøopatiske lægemidler til Fødsel (før og efter)

Luk menu [X]

Se også Amning og Graviditet.

 

Tiden før fødslen

Artikel fra hæftet Naturlig hjælp til graviditet og fødsel

I din graviditets sidste par måneder vokser både du og fosteret meget. Du bliver efterhånden belastet af vægten og alle de forskellige forandringer, som sker i denne ”udvidelsesfase”, hvor kroppen gør sig klar til fødslen.

Chamomilla comp. kan befordre et harmonisk forløb af denne sidste del af graviditeten og selve fødslen. Dette lægemiddel virker fysisk og psykisk krampeløsnende samt varmende og opbyggende på hele forplantningssystemet. Det hjælper både dig og fosteret i en tid, hvor kroppen hele tiden må udvide sig mere og mere. Ligesom du psykisk er i gang med at forberede dig på en begivenhed, som for altid forandrer dit og din families liv.

Chamomilla comp. kan også hjælpe til at befordre et harmonisk fødselsforløb. Mange gravide har i den sidste fase ofte søvnproblemer. Her hjælper Chamomilla comp. i reglen også. Tag 15 dråber ved sengetid.

Hærdning af brystvorterne

Dine brystvorter udsættes for en større belastning, når du begynder at amme. Der kan let opstå små revner og evt. betændelse i huden, som kan udløse betydelige smerter, når barnet ammer. I yderste konsekvens kan det være så belastende, at du helt må holde op med at amme. Derfor er det en god idé i god tid (ca. 2 måneder) inden fødslen at begynde at hærde brystvorterne.

Vask brystvorterne dagligt med en fugtig klud vredet op i koldt vand evt. tilsat en anelse økologisk citronsaft. Tør og massér efterfølgende brystvorterne med et passende, lidt groft struktureret håndklæde.

I de sidste 3 uger før fødslen smøres brystvorterne efter hærdningen med Morgenfruesalve. Det smører og styrker huden og fremmer evt. helingsprocesser.

 

Fødsel og fødelsforberedelse

Artikel fra hæftet Naturlig hjælp til graviditet og fødsel

To velafprøvede homøopatiske lægemidler kan hjælpe dig under fødslen – nemlig Belladonna D12 og Caulophyllum D12. Du kan med fordel forberede to flasker eller andre beholdere med disse lægemidler hjemmefra inden fødslen. Hæld ca. 2 dl. vand i hver flaske, og tilsæt henholdsvis 25 dråber Belladonna D12 og 25 dråber Caulophyllum D12. Så er lægemidlerne klar til brug under fødslen.

Selve fødslen kan inddeles i hhv. ”udvidelsesfasen” og ”uddrivnings-” eller ”pressefasen”.

Under udvidelsesfasen kan åbningen af fødselsgangene gå meget langsomt eller endda helt gå i stå. Det kan få fødslen til at trække ud og blive ekstra smertefuld. Her kan Belladonna D12 hjælpe. Drik den fortyndede blanding, du har forberedt hjemmefra, slurkvist over 15 minutter. Efter kort tid vil du i reglen konstatere, at udvidelsesfasen starter igen eller begynder at accelerere.

Under ”uddrivningsfasen” begynder de regelmæssige kraftige veer, som skal presse barnet ud. En del kvinder har i dag så svage veer, at fødselslægerne oftere griber til ve-stimulerende midler. Det har dog løbende været diskuteret i medierne, om disse midler er helt uproblematiske – både for mor og barn. Blandt andet Jordemoderforeningen mener, at det er en forkert udvikling.

Det homøopatiske lægemiddel Caulophyllum D12 (baseret på planten blå hanefod) er helt ufarligt og har ved videnskabelige undersøgelser vist en særdeles god effekt: Ud af 34 fødende kvinder fik 75,5% signifikant stærkere veer efter at have taget dette homøopatiske lægemiddel – sammenlignet med placebogruppen, hvor kun 11,8 % fik stærkere veer. Mange kvinder i Danmark har også med hjælp fra en homøopatisk behandler oplevet den gode effekt af Caulophyllum D12 i forbindelse med fødsler, hvor veerne var for svage.

Drik blandingen af vand og Caulophyllum D12, som du har forberedt hjemmefra, slurkvist over 30 minutter, eller indtil den ve-stimulerende effekt mærkes tydeligt.

I bogen ”Homöopathie für Frauenärzte” af de tyske gynækologer H. Richter og Haidvogel (Hippokrates Verlag) beskrives en undersøgelse af homøopatiens virkning på veer, foretaget af Coudert-Deguilllaume 1981. Ud af 34 fødende kvinder fik 75,5% signifikant stærkere veer efter at have taget det homøopatiske lægemiddel Caulophyllum D12 – sammenlignet med placebogruppen, hvor kun 11,8 % fik stærkere veer.

 

Efter fødslen

Artikel fra hæftet Naturlig hjælp til graviditet og fødsel

Sammentrækning af livmoder, skede og blære

Efter fødslen får du som mor en indsprøjtning, der virker sammentrækkende på livmoderen. Livmoderen vil også af sig selv begynde at trække sig sammen igen. Blandt andet stimuleret af, at barnet begynder at amme.

Har du svagt bindevæv, kan du i en kortere periode støtte denne sammentrækning med det homøopatiske lægemiddel BækkenVital Q. Midlet virker sammentrækkende på livmoderen, skede og blære og generelt opbyggende på dit bindevæv.

Tag f.eks. BækkenVital Q fra en uge efter fødslen og to uger frem. Fortsæt herefter evt. med det bindevævsstyrkende lægemiddel Bambus comp. i en længere periode (f.eks. 6 uger). Hvis du ammer, vil dit barn også få lidt af dette lægemiddel og dermed et styrket bindevæv.

Jerntilskud

Det er vigtigt, at du som mor får tilskud af jern i tiden efter fødslen og i den første ammetid for ikke at blive træt. Vælg et middel, som er letoptageligt og ikke virker forstoppende, f.eks. Kräuterblut (Salus) eller HemoJern. Hvis du er bleg og træt, og målinger viser jernmangel, er det vigtigt også at tage det homøopatiske middel JernVital H i 1-2 måneder efter fødslen.

Fødselsdepression

Et mindre antal kvinder (under 10%) udvikler en fødselsdepression. Den træder oftest tydeligt frem efter fødslen, men starter typisk allerede under graviditeten. Symptomerne kan være mere eller mindre udtalte, eksempelvis i form af manglende glæde ved barnet, en følelse af at have mistet kærligheden til partneren, selvbebrejdelser om ikke at være en god nok mor, angst og uro, søvnbesvær, nedtrykthed, angst for at skade barnet m.m.

Ved udtalte symptomer på fødselsdepression er det vigtigt, at du som mor hurtigt får professionel hjælp. Midt i en depression kan man have svært ved at vurdere sin egen situation korrekt, og der er brug for en fagperson, der ikke er impliceret. Sørg for at opsøge din praktiserende læge – også selvom du selv måske er læge eller psykolog. Lægen har mulighed for at ordinere samtaleterapi og evt. medicinsk behandling. Og langt de fleste kan hjælpes, hvis de hurtigt får hjælp.

Du kan også få hjælp af en erfaren og professionel behandler til at behandle depression med homøopati.

 

<< Tilbage

Ny søgning i Indikationsregister


Se hvor du kan købe homøopatiske lægemidler

 

Vigtig information om behandling med homøopati

Bemærk, at de lægemidler og råd, der er foreslået her, skal ses som forslag og impulser til en mulig behandling. En evt. klinisk undersøgelse hos egen læge bør ikke udelukkes.

Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopati. Ophør med lægeordineret medicin må kun ske i samråd med lægen.

Behandlingsforslagene her er generelle anbefalinger, som vil bedre tilstandene hos de fleste. Med homøopati behandler man ikke sygdommen, men det syge menneske og helt essentielt årsagen til sygdommen. Det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte persons specielle konstitution, sygehistorie m.m. ved den endelige ordination af homøopatiske lægemidler. En professionel behandler vil kunne hjælpe med at afdække sygdomsbilledet og give en mere individuelt tilpasset behandling.

Find en behandler, der arbejder med antroposofisk homøopati