Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Homøopatiske lægemidler til Eksem, ældre mennesker

Luk menu [X]

Se også Soleksem.

 

Eksem - hudallergi

Artikel fra hæftet Naturlig homøopatisk hjælp til Allergi

Eksem kan være meget forskellig: f.eks. astmaeksem, som typisk sidder i armhuler, knæhaser, ved ørerne, på arme og ben. Eller hånd- og fodeksem, som typisk danner kløende væskeblæner på fingre og tæer samt evt. smertefulde revner på hånd- og fodflader (fodsåler), hårdbundseksem m.m.

Ved alvorlige og langvarige eksemlidelser, som i længere perioder har været behandlet med kortisonsalver, bør man søge professionel hjælp hos en erfaren behandler. Homøopati virker ofte gunstigt på eksemer – gerne sammen med plantemidler og evt. anden alternativ behandling, f.eks. zoneterapi. I det følgende nævnes kort nogle vigtige lægemidler til hudallergier.

For det første handler det om at aflaste huden ved at stimulere udskillelsen gennem nyrer, lever og fordøjelsessystem. Renoron er et plantemiddel, som stimulerer udskillelsen/blodrensningen gennem nyrerne (dosering: voksne 15 dråber 2 x dagligt, børn ca. 7 dråber 2 x dagligt i lidt vand). Dette middel virker ofte gunstig på typiske børneeksemer.

Heparon stimulerer på tilsvarende måde leveren og udskillelsen gennem fordøjelsessystemet (dosering: voksne 10-15 dråber 3 x dagligt i lidt vand, lige efter maden, børn 5-10 dråber 2-3 gange dagligt i lidt vand, lige efter maden).

Renoron og Heparon bør suppleres med homøopatiske lægemidler, alt efter en nøjere undersøgelse af de præcise hudsymptomer:

Hvis det er karakteristisk for eksemen, at den bliver rød og hævet – altså at det ligner de symptomer som et bistik giver, gives Biron, som indeholder udtræk fra bier samt kalk fra østersskaller i homøopatisk form.

Hvis eksemen er karakteriseret ved at den danner revner, hjælper det at give Quarz D12 - cellesalt nr. 11.

Hvis man erfarer, at eksemen er meget svingende i graden af udbrud på grund af et ustabilt/svækket immunsystem, hjælper det ofte at give Argentit comp. Det er et homøopatisk middel som inden for få timer giver immunsystemet et massivt ”boost”. Det virker bedst hvis det gives ved sengetid (voksne:20-30 dråber i lidt vand, børn: 5-10 dråber i lidt vand).

Et homøopatisk middel som helt overordnet virker gunstigt på allergier og eksemer, er kobber (Cuprum). Kobber virker stærkt opbyggende på nyrer og binyrer, og herfra virker det ligeledes meget regulerende på fordøjelsen. Cuprum kaldes ”det homøopatiske kortison”.

Til tynde mennesker anvendes Cuprum sulfuricum D6, og til alle andre anvendes Cuprum metallicum D12.

Som nævnt under beskrivelsen af høfeber, har kalk en stærk antiallergisk virkning. Kalk er i stand til at lægge en ”dæmper” på mange former for allergi, herunder eksemer. Tag f.eks. UrtiCalcin (Vogel) gennem en længere periode, hvis du har allergi/eksem.

Til en typisk hånd- og fodeksem, som både danner revner og væskeblæner (evt. med materie), har Allergica udviklet et specielt lægemiddel: Quarz comp. Det er i reglen meget effektivt, og udløser næsten altid i starten en ”førstegangsforværring”. Hvis eksemen meget hurtigt blusser op når Quarz comp. indtages, er det vigtigt straks at stoppe indtagelsen, og ikke starte igen før symptomerne er klinget af. Doseringen af Quarz comp. er 10 dråber 2 x dagligt i lidt vand. Efter en opblussen og en evt. pause i indtagelsen, starter man med 10 dråber 1 x dagligt, og efter 1 uge går man igen op til 10 dråber 2 x dagligt (børn ca. ½ dosering).

Sammen med Quarz comp. er det vigtigt at supplere med et plantemiddel, som renser ud. Her tages enten Renoron (som renser ud via nyrerne), eller Heparon (som renser ud via leveren og tarmkanalen).

Et omslag med afkog af egebark (1 spiseskefuld egebark tilsættes ½ liter vand og koges 3 minutter trækker efterfølgende i 5 minutter), virker yderst beroligende på stærkt kløende hånd- og fodeksemer. Afkoget anvendes varmt/lunkent.

Ved kroniske og arvelige allergier/eksemer, skal lymfen altid renses ud. Det kan gøres med det homøopatiske lægemiddel Mercurius bijodatus comp. Her skal man dog være meget forsigtig, da det kan udløse betydelige ”førstegangsforværringer”. Start derfor altid meget forsigtigt med dette lægemiddel, f.eks. 5 dråber 2 x ugentligt i lidt vand. Hvis denne dosis ikke udløser forværringer, kan man optrappe dosis og tage 5 dråber 1 x dagligt i lidt vand. Ved ”førstegangsforværring” stopper man straks med indtagelsen, og øger evt. indtagelsen af de udskillende plantemidler (Heparon/Renoron).

En kronisk eksem langs med hårgrænsen kan behandles med cellesalt nr. 8, Natrium chloratum D6 eller Natrium chloratum D12.

Ved eksemer er kosten meget vigtig. Det virker gunstigt på de fleste eksemer at spise meget råkost. Dette bl.a. fordi råkost indeholder mange mineralstoffer som ernærer huden, og fordi råkost i forhold til kogte fødevarer lettere når helt ud og ernærer huden. Dog skal man være opmærksom på, at man kan være allergisk overfor bestemte grøntsager, f.eks. tomater og gulerødder. Paradoksalt nok hjælper det at koge de grøntsager, man er allergisk overfor i rå form.

Grønne blade er i reglen lette at fordøje, og virker gunstigt på lunger og åndedræt. Spis mindre mængder brød og mere grød, ris, boghvede og hirse. Begræns indtagelsen af proteiner (kød, æg) i en periode. Begræns indtagelsen af mælkeprodukter, og indtag hellere mælkesyreprodukter end mælk. Pas på med farvestoffer og andre tilsætningsstoffer.

Kvaliteten af fødevarerne kan spille en rolle. Derfor anbefales det at spise økologisk, eller endnu bedre biodynamisk. En sund livsstil med indtag/optag af lys, luft, (salt)vand og varme, virker i reglen meget gunstigt på hudallergier.

<< Tilbage

Ny søgning i Indikationsregister


Se hvor du kan købe homøopatiske lægemidler

 

Vigtig information om behandling med homøopati

Bemærk, at de lægemidler og råd, der er foreslået her, skal ses som forslag og impulser til en mulig behandling. En evt. klinisk undersøgelse hos egen læge bør ikke udelukkes.

Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopati. Ophør med lægeordineret medicin må kun ske i samråd med lægen.

Behandlingsforslagene her er generelle anbefalinger, som vil bedre tilstandene hos de fleste. Med homøopati behandler man ikke sygdommen, men det syge menneske og helt essentielt årsagen til sygdommen. Det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte persons specielle konstitution, sygehistorie m.m. ved den endelige ordination af homøopatiske lægemidler. En professionel behandler vil kunne hjælpe med at afdække sygdomsbilledet og give en mere individuelt tilpasset behandling.

Find en behandler, der arbejder med antroposofisk homøopati