Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Homøopatiske lægemidler til Øjenbetændelse (voksne)

Luk menu [X]

Se også øjenbetændelse (børn).

 

Øjenbetændelse

Artikel fra hæftet Homøopatisk Husapotek

Der findes flere slags øjenbetændelser. Den mest almindelige er betændelse i øjets bindehinde (konjunktivitis). Bindehinden dækker sclera (øjeæblets yderste hvide lag) og øjenlågets slimhinde. Betændelse i bindehinden er ret almindelig – især hos børn – men den kan også ramme voksne. Betændelsen kan være meget akut (på engelsk: ”pink eyes”), eller den kan være mere kronisk – især hos svækkede mennesker oppe i alderen. Infektionen skyldes oftest bakterier og virus (f.eks. herpesvirus). Bakteriel infektion medfører som regel pusdannelse. Ved øjenbetændelse pga. virus løber øjnene i vand og klør sjældent.

Mange slimhindebetændelser rundt omkring i kroppen kan sprede sig til øjets slimhinder – både som akutte og kroniske øjenbetændelser. Det ses eksempelvis ved forkølelse, halsbetændelse, betændelser i mave-/tarmslimhinder og underliv. Især i de tilfælde, hvor immunsystemet ikke hurtigt kommer slimhindebetændelserne til livs, kan betændelsen gå i øjnene. Blandt andet ved gigtsygdommen ”Morbus Reiter”, som typisk udviser betændelse i muskler, led, urinveje og øjnenes slimhinder.

Øjenbetændelse, akut

Akut øjenbetændelse (konjunktivitis) behandles med de homøopatiske øjendråber OculoHeel (BioVita). Hovedmidlet i dette præparat er homøopatisk udtræk fra planten øjentrøst, som virker på betændelsen og alment styrker hele øjet.

Samtidig med disse øjendråber kan immunsystemet stimuleres kraftigt med det homøopatiske lægemiddel Silicea/Belladonna comp., som bekæmper betændelser i alle kroppens slimhinder. Dette middel indtages som dråber gennem munden og må altså under ingen omstændigheder dryppes i øjnene!

Øjenbetændelse, allergisk

Øjenbetændelse kan skyldes allergi, f.eks. pga. allergiske reaktioner over for pollen, græs, hund, kat og hest m.m. Symptomerne på allergisk øjenbetændelse er som regel vandigt udflåd fra øjnene, hævede bindehinder, kløe i øjnene og akutte reaktioner, når man udsættes for de stoffer, man ikke kan tåle.

Allergisk øjenbetændelse behandles med det homøopatiske høfebermiddel Høron. Indtag gerne lægemidlet i akut dosering, indtil mærkbar forandring indtræder. Fortsæt herefter med vejledende dosering.

I meget slemme tilfælde suppleres behandlingen med Glandula suprarenalis D6 drikkeampul.

Øjenbetændelse, kronisk

Kronisk øjenbetændelse bør man ikke selv forsøge at behandle. Få i stedet stillet en præcis diagnose hos øjenlægen, og opsøg evt. efterfølgende en erfaren homøopatisk behandler. Betændelse i øjets regnbuehinde kræver øjeblikkelig lægebehandling.

<< Tilbage

Ny søgning i Indikationsregister


Se hvor du kan købe homøopatiske lægemidler

 

Vigtig information om behandling med homøopati

Bemærk, at de lægemidler og råd, der er foreslået her, skal ses som forslag og impulser til en mulig behandling. En evt. klinisk undersøgelse hos egen læge bør ikke udelukkes.

Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopati. Ophør med lægeordineret medicin må kun ske i samråd med lægen.

Behandlingsforslagene her er generelle anbefalinger, som vil bedre tilstandene hos de fleste. Med homøopati behandler man ikke sygdommen, men det syge menneske og helt essentielt årsagen til sygdommen. Det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte persons specielle konstitution, sygehistorie m.m. ved den endelige ordination af homøopatiske lægemidler. En professionel behandler vil kunne hjælpe med at afdække sygdomsbilledet og give en mere individuelt tilpasset behandling.

Find en behandler, der arbejder med antroposofisk homøopati