Foreningen
til oplysning om
antroposofisk
homøopatisk
medicin
Foreningen|Uddannelse|Viden|Bestilling|Medlemsforum|Kontakt

[Login] Udskriv denne side

Homøopatisk vejleder 1

Diplomkursus

Dette kursus giver en grundig introduktion til homøopatisk og antroposofisk medicin. Deltagerne på kurset får indsigt i at anvende homøopati til behandling af almindelige sygdomme hos børn og voksne.

På grundlag af kursets fire kursusdage og den litteratur, som udleveres og gennemgås på kurset, vil behandlere, butikspersonale og ansatte på institutioner hurtigt opnå sikkerhed i at anvende homøopatisk medicin til behandling af en lang række almindelige sygdomme.

Almindelig kemisk medicin kan ofte trænge en sygdom eller ubalance i baggrunden for en periode, men patienten bliver som regel efterladt med de svagheder, som dannede grundlag for sygdommen. Den antroposofiske forståelse af mennesket giver en baggrundsviden om, hvordan sygdomme opstår, og derved får vi mulighed for at gå ind og behandle de bagvedliggende årsager til sygdom.

Der udleveres diplom for gennemført kursus.

Modul A , torsdag/fredag 6. og 7. marts 2008

Du får en introduktion til antroposofisk menneskekundskab med fokus på nerve-sanse-systemet, det rytmiske system og stofskifte-systemet.

I modul A giver vi en gennemgang af de typer homøopatisk medicin, der er let anvendelige, fordi de har en god og sikker virkning mod bestemte sygdomme, uafhængigt af mennesketype.

Det drejer sig om en halv snes midler til årstidsbestemte sygdomme, som høfeber, insektstik-allergi, soleksem, bronkitis hos børn og voksne, pande-bihulebetændelse, forkølelse, influenza, hals- og blærebetændelse, samt midler mod søvnløshed, bækkenløsning, klimakterieproblemer og til udrensning via leveren og nyrerne.

Alle generelle oplysninger om dosering og indtagelse af medicin, førstegangs-forværring m.m. gives også på modul A.

Deltagerne får en introduktion til udviklingen inden for homøopati frem til i dag, hvor homøopatisk medicin er den videnskabeligt set mest veldokumenterede form for alternativ medicin i verden.

Modul B , torsdag/fredag 27. og 28. marts 2008

Vi behandler ikke sygdomme, men syge mennesker. Denne talemåde dækker over en forståelse af, at et menneske kun bliver sygt i kroppen, når der er svækkelser i dets livskræfter, følelsesliv eller i Jeg´et. Dette tema arbejdes der videre med i modul B.

På dette modul føjes en længere række sygdomme til listen over homøopatisk medicinbehandling med en god og sikker virkning. Det drejer sig primært om midler, som er rettet mod visse allergiske reaktioner (allergisk snue og astma), visse betændelsestilstande og f.eks. vorter, falsk strubehoste, sterilitet, psoriasis og børnesår.

Litteratur

  • ”Lægemiddelbogen - Homøopatisk medicin” af Peer Bach Boesen. Denne bog giver en grundig beskrivelse af midler til alle de sygdomme, der undervises i på kurset. Bogen er udformet som en opslagsbog, og den vil være en hjælp til at huske og bruge det, du lærer på kurset i dit daglige arbejde.
  • ”Lægekunst for krop, sjæl og ånd” af Peer Bach Boesen.

Begge bøger udleveres ved kursusstart.

Undervisere

Charlotte Eicke, rådgiver indenfor homøopati og kosttilskud.

Anke Stubsggard, Cand. biol., Antroposofisk heilpraktiker

Sted og tid

Audonicon, Grønnedalsvej 14, Skanderborg

Torsdag-fredag - 28.-29. februar og 27. -28. marts 2008

Torsdag undervises kl. 10-17

Fredag undervises kl. 9-16

Pris

2.800,- kr. for 4 kursusdage (modul A og B) inklusive kaffe, te, frokost, litteratur og kursusdiplom. Medlemmer af Alma får 15% rabat. Der gives rabat på medicin i forbindelse med kurset.

Tilmelding

Tilmelding og betaling kan ske til Alma på 8681 9277, e-mail: alma@alma-info.com

Angiv kursusdeltagers: Navn, adresse, telefonnummer og faktureringsadresse.

Tilmelding senest mandag den 21. februar. Herefter er tilmeldingen bindende.

Der er 30 pladser på hvert kursus.

Overnatning

Se bagsiden.

Opfølgning på kurset

Der er flere tilbud om opfølgning på kurset:

  • Almas daglige behandlerservice på telefon 86 81 92 77.
  • Almas bøger om mennesket, sygdomme og behandlingsmuligheder.
  • Kurset ”Homøopatisk Vejleder 2” i efteråret. Her får du dybere forståelse for antroposofisk medicin, lærer mere om at forstå mennesker og se deres symptomer, og du præsenteres for flere homøopatiske præparater.

Homøopatisk Vejleder 1 afholdes igen i foråret 2009.