Homøopati - den milde og dybtvirkende medicin
Homøopatien har bevist sin styrke og uskadelighed gennem mere end 200 år. Millioner af mennesker har i tidens løb fået homøopatisk medicin og oplevet dens gode virkninger. Et tusindtal af lœger anvender i dag homøopati.
Homøopatien er en mild og dybtvirkende behandlingsmetode. Det er også en metode med nogle år på bagen. Den homøopatiske lœgeforening, grundlagt i Tyskland, er knap to hundrede år gammel og dermed den œldste lœgeforening i Europa. Det var den tyske lœge og kemiker Samuel Hahnemann (1755-1843), der omkring 1790 genopdagede og systematiserede homøpatien. Da Hahnemann publicerede sine centrale opdagelser 1796, blev metoden mødt med stor begejstring fra lœger i mange dele af verden. Homøopatien bredte sig hurtigt til store dele af Europa, østen og det amerikanske kontinent. Der blev grundlagt klinikker, sanatorier og fakulteter, som arbejdede efter de homøopatiske principper. Eksempelvis var ca. 1/5 del af alle medicinske fakulteter i U.S.A. omkring år 1900 homøopatiske. Også i Danmark blev homøpatisk medicin anvendt og fremstillet på de fleste danske apoteker.
Men fra begyndelsen af det forrige århundrede begyndte den medicinske forskning at gå andre veje. Med penicillinets opdagelse i 1928 og vaccinationens vidundere samledes den medicinske forskning om at udrydde tilsyneladende sygdomsårsager over en bred kam. Fra det øjeblik forsvandt homøopatien nœsten ud af billedet indtil det viste sig, at den medicinske forskning var ramlet ind i en blindgyde.
Den traditionelle medicin står nu magtesløs over for nye multiresistente bakterier og en del kroniske lidelser, samtidigt med at behandlingen meget ofte medfører betydelige negative bivirkninger, som store dele af befolkningerne ikke lœngere vil akceptere. Homøopatien er derfor igen ved at vinde terrœn. De seneste opgørelser fra udlandet viser, at ca. 75% af alle tyske lœger og 70% af alle franske lœger jœvnligt ordinerer homøopatiske lœgemidler. For tiden er det nœstmest solgte lœgemiddel i Frankrig et homøopatisk lœgemiddel.
De homøopatiske principper er enkle og kan beskrives med Samuel Hahnemanns lœresœtning “similia similibus curentur”. Det oversœttes bedst til dansk med “lignende helbreder lignende”. Gennem flere års utrœtteligt, metodisk arbejde erfarede Hahnemann, at når han i rask tilstand indtog et stof som f.eks. kinabark, oplevede han en rœkke fysiske og sjœlelige symptomer gennem denne selvforgiftning. Senere prøvede han at behandle patienter, som udviste de samme symptomer (uden at de havde fået kinabark) med stœrkt fortyndet kinabark - og det viste sig at hjœlpe patienten - altså det samme stof, som gav bestemte symptomer, kunne også helbrede sygdommen, når det blev fortyndet tilstrœkkeligt meget - “lignende helbreder lignende”.
Princippet kendes også fra vaccinationer, her forebygger man en alvorlig sygdom ved at påføre mennesker sygdommen i en let/fortyndet grad. Hahnemann anvendte dog langt stœrkere fortyndinger.
Homøopatisk medicin fremstilles ud fra stoffer fra hhv. mineral-, plante- og dyreriget. Stofferne udtrœkkes eller åbnes ved hjœlp af ganske sœrlige metoder. Herefter undergår de en speciel farmaceutisk proces, hvor de aktive stoffer fortyndes i flere omgange, indtil der til sidst kun er meget, meget lidt fysisk stof tilbage - eller slet intet (Hahnemann udviklede denne specielle fortyndingsmetode og kaldte den “at potensere” - at gøre stœrkere). Vi siger at stoffet går fra en materiel tilstand til en dynamisk - ikke fysisk tilstand. På den måde kommer medicinen til at indeholde de dynamiske, ikke fysiske krœfter, som har skabt det pågœldende stof. Man kunne også sige, at det aktive stof går fra at vœre aktivt til at vœre aktiviserende.
En sådan fortyndet medicin virker ikke direkte på det fysiske menneske, men virker aktiviserende på de dynamiske - ikke fysiske livskrœfter i mennesket - som holder materien sammen og gør den til et levende menneske med tanker, følelser og vilje og meget mere.
Homøopatien virker således ind på en finere måde i ikke fysiske lag, hvor sygdommene ofte oprindeligt stammer fra. Derfor opleves den homøopatiske medicin som både mild og dybtgående.