Tilmeld dig Almas nyhedsbrev her

 

Sådan bruger du de homøopatiske organmidler

Luk menu X

De homøopatiske organmidler kan være en vigtig del af en behandling. Læs i denne artikel mere om, hvordan du anvender organmidlerne.

De homøopatiske organmidler fremstilles af organer fra økologiske grise. Lægemidlerne bruges til at regenerere skadet organvæv og normalisere en forstyrret organfunktion hos mennesker.

Behandling med organmidler kan kaldes homøopatisk stamcelleterapi, hvor det syge organ modtager raske organinformationer via det homøopatiske lægemiddel. Eksempelvis kan man anvende homøopatisk binyre til behandling af udbrændthed eller binyretræthed. Her har binyrerne været på overarbejde så længe, at de har taget skade og ikke længere kan producere de nødvendige hormoner.

ValaPharmas homøopatiske lægemiddelserie fremstilles af svenske Plantamed AB, som ledes af Med. Lic., forsker, naturlæge og forfatter Raimo Heino. Organmidlerne fremstilles af organceller, som er udvundet af slagtegrise, opdrættede efter økologiske principper. Grisene er sunde, medicinfrie, fritlevende og veterinærkontrollerede, og de slagtes under særlige forhold, som ikke stresser dyrene. De slagtede dyr anvendes desuden til fødevarer.

Lægemidlerne fremstilles med friskt, destilleret kildevand fra en nærliggende kilde. Under potenseringsprocessen – som foregår med håndkraft – overføres "informationen" fra det velfungerende organ til lægemidlet.

Sådan ordinerer du de homøopatiske organmidler

ValaPharmas organmidler fås både som enkelt- og comp.-midler. Comp-midlerne doseres som beskrevet på pakningen.

Enkeltmidlerne fås i potenserne D6, D12 og D30, som typisk ordineres efter denne opskrift:

  • D6: Opbygger og regenererer et svækket organ. Anvend eksempelvis Gl. Suprarenalis D6 (homøopatisk binyre) ved udbrændthed eller binyretræthed.
  • D12: Benyttes ofte til efterbehandling for at fastholde en vellykket behandling.
  • D30: Dæmper aktiviteten i et organ, f.eks. ved betændelsestilstande, eller hvor organet har en overaktivitet. Anvend eksempelvis Gl. Suprarenalis D30 (homøopatisk binyre) ved stress, som endnu ikke er endt i en udbrændthed. Når stressen er i ro, kan man anvende Gl. Suprarenalis D6 til at bygge binyrerne op igen.